"On the road to... Myanmar"

Onsdag - Uge 12

En sjov lille bemærkning, omkring prisstrukturen på Bangkoks togstation:

For 4 danske kroner kan man købe én af følgende 3 ting: 1. En dåse Nestea iste, 2. En tur på toilettet, 3. En togbillet til Bangkoks gamle lufthavn, ca. 45 minutter væk. Ret mærkværdigt :)

Vi havde 5 timer i Bangkok, da vi ankom fra Chiang Mai, til vi igen skulle med toget mod lufthavnen - til Myanmar. Vi havde håbet at finde et hyggeligt sted, i nærheden af togstationen, hvor vi kunne få morgenmad og slappe lidt af, men det lykkedes bare ikke. I stedet fik vi - dog med temmelig meget besvær - fat i nogle amerikanske dollars, idet Myanmar er et ”Cash-only” land, hvor man heller ikke kan hæve penge med udenlandske kort. Vi havde fået at vide, at eneste gangbare mønt er helt nye (2006 og frem) amerikanske pengesedler. Vi tog derfor ud mod lufthavnen ekstremt god tid og fandt lidt wifi inden vi langt om længe kom ombord på flyet til Yangon, som er Myanmars kulturelle og økonomiske centrum. Vi blev hentet af hotellets pickup-service i lufthavnen – sikke en lettelse! Der var fuldmånefest i byen, men vi var trætte, så vi nøjedes med at gå en lille tur rundt i gaderne i nærheden af vores guesthouse. Vi købte nogle forskellige snacks, som de lokale solgte fra små vogne på gaden, deriblandt pandekager med sukker til bare 70 ører!

Der var temmelig mørkt i gaderne, også dér, hvor de lavede mad... 

Det var lidt svært at danne sig et indtryk af byen, når det var mørkt, eftersom gadebelysning viste sig at være en by i Rusland.

Torsdag

Vi stod tidligt op og brugte formiddagen på at planlægge turen rundt i Myanmar. Personalet på vores guesthouse skulle efter sigende også fungere som en slags rejsekonsulenter – hvilket hjalp os en del. Vi fik også et par tips til, hvad vi kunne bruge tiden på i Yangon. Ved frokosttid fandt vi Yangon togstation, hvorfra et lokalt tog kører en cirkulær rute - ud af byen og tilbage igen – en 3 timers tur for 1$ pr. person. Både aftenen inden og på spadsereturen til stationen lagde vi mærke til, hvordan de lokale stirrede på os og i toget gik de helt amok! Her var der tilmed et par stykker, der havde mod til at begynde at snakke med os. En ung gut på 19 talte virkelig godt engelsk, så ham endte vi med at snakke med, det meste af turen. Utrolig interessant! Han var mindst ligeså interesseret i at høre om Danmark, som vi var i at høre om Myanmar.

Han fortalte at en gennemsnitlig løn for en arbejder i Myanmar er omkring 700 kr. om måneden, men vi så overraskende nok ikke særlig mange tiggere, mest bare sælgere, der forsøgte at sælge alt mellem himmel og jord. Fx en slags snus, som de lokale spiser. Forskellige urter bliver blandet i et blad med noget hvid ”maling” og så stoppet i munden. Ret sjovt.

En gadesælger er ved at gøre et stykke "snus" klart...

Vi kom også forbi et lokalt marked, som så ud til at blive afholdt midt på togskinnerne! Her vrimlede det ind med mennesker, der skulle have deres varer fragtet videre og toget blev propfyldt med handlende og alle deres varer.

Da turen var slut gik vi ud fra centrum mod den store Pagode, Schwedagon, som er byens vartegn. Den var helt enorm og virkelig flot!

Selvom der var fyldt med mennesker herskede der en spirituel ro, i kraft af de mange bedende og alle virkede til at tage hensyn og tale dæmpet sammen. Til gengæld var det æstetiske omkring pagoden noget rodet, eftersom der både er fyldt med små templer i alle slags størrelser og farver og så har burmeserne fundet ud af glæden ved lyskæder. Ak ja. Det synes de åbenbart er pænt, og helst nogle lyskæder der blinker.

  

         Én af de mange "dekorative" lyskæder...                    Den aftenoplyste pagode

På turen hjem gik vi gennem én af byens markedsgader, hvor de solgte alt fra fjernbetjeninger og dvd-film til… Telefonopkald. Jep, flere steder stod der fastnettelefoner på et bord, og så kunne man lige købe et ring til en ven. Haha. 

Vi fandt et gadekøkken som serverede én af Yangons traditionelle lokale retter: Mohinga. Vores ven fra toget havde nævnt denne suppe med risnudler og fiskestykker som sin livret, så den måtte vi smage. At den kun kostede 3,5 kr. var vist det eneste gode, der var at sige om den. Men pandekagerne blev nu ved med at være gode, og de sælges på næsten alle gadehjørner!

Fredag

Fredag morgen vågnede vi op til regnvejr, der skulle vise sig at vare hele formiddagen. Heldigvis var der ikke mere, vi gerne ville se i Yangon, så vi slappede bare af på værelset – og fik overstået dagens træningsprogram. Ved frokosttid tog vi ud til en fin restaurant, som blev kåret til Myanmars bedste restaurant sidste år. Prominente folk som Mick Jagger og prinsen af Cambodja har desuden besøgt restauranten, som har en schweizisk Michelin-kok ved roret. Restauranten lå i en gammel stor og fin kolonistisk bygning og vi fik et bord udendørs på den lille terrasse, omringet af en skøn have.

Vi valgte en 3 retters business lunch, men inden vi overhovedet havde bestilt, kom en lille appetizer ind, i form af små canapéer med reje, pølse, og ost. Derefter kom endnu en appetizer, en grillet tigerreje med lækker sauce. Der var vagmuligheder i frokostmenuen, så vi valgte én af hver og fik skøn aspargescreme og frisk laks til forret, hjemmelavet ravioli med champignon, ost og kalvekød (fantastisk mørt!), samt en fiskeret til hovedret og hhv. chokoladefondant med karamel og creme de caramel til dessert. Og så lige lidt hjemmebagte småkager og et stykke schweizisk chokolade til at slutte det hele af med. Fantastisk menu!

 Frisk marineret laks

Chokoladefondant med schweizisk karamel

Derefter gik turen til busstationen og foran os ventede en 10 timers natbustur mod Bagan. Det skulle desværre vise sig at blive en rigtig ærgerlig oplevelse, især for Jacob, der efter nogle timer fik det rigtig dårligt og måtte kaste op på det meste af turen :(

Lørdag

Da vi ankom til Bagan kl. 04. om morgenen ventede en irriterende nyhed os: Vi var blevet lovet at blive sat af lige udenfor vores hotel, men det havde buspersonalet desværre ”glemt”. Vi delte derfor en taxa/truck med et fransk par, og kørte de 20 minutter tilbage til hotellet, som heldigvis havde et ekstra værelse vi kunne låne, indtil vores værelse blev klar. Vi stod op nogle timer senere og spiste lidt morgenmad, men Jacob var stadig ikke på toppen, så vi blev på værelset det meste af dagen. Heldigvis var der WiFi :) - Sidst på eftermiddagen gik vi ud og fandt en hestevogn (der er de eneste reelle taxaer i Bagan), som kørte os til ét af de populære steder at se solnedgang. Den store attraktion i Bagan er byens mere end 4000 templer og pagoder, der viser sig som et fantastisk smukt landskab. 

Vi spiste middag på en vegetarrestaurant, hvor Jacob fik en ingefær- og limete, der efter sigende skulle være god mod maveproblemer.

Søndag

Denne morgen var Jacob heldigvis på toppen igen, og vi kunne konstatere, at det ikke var maden, der var noget galt med, siden Mari ikke var blevet syg efter at have spist nøjagtig det samme. Formentlig havde Jacob fået sig lidt coli-bakterier af at røre ved alle de mange beskidte pengesedler. Vi spiste en skøn morgenmad på hotellets tagterrasse, med en flot udsigt over templer og det smukke landskab.

Sådan en udsigt var kun liiiige til at holde ud ;)

Vi lejede cykler og kørte ud for at se nærmere på de mange imponerende templer. De var både store og små, mere eller mindre religiøst aktive og desuden relativt velbesøgte.

 Til venstre ses en mand i typisk "Myanmar"-beklædning: slå-om-nederdel!

Nogen skiller sig ud på det her billede...

Ved frokosttid tog vi os et hvil på værelset og kørte derefter afsted for at se solnedgangen. På vejen lå dette utroligt imponerende tempel, som var omringet af et smukt eftermiddagslys.

Efter en temmelig terrængående cykeltur, primært på sandstier, nåede vi frem til et endnu mere populært solnedgangs-viewpoint. Det var virkelig imponerende, men lidt ærgerligt, at der var kørt hele 7 turistbusser ind på pladsen foran templet, fyldt med mennesker, der larmede og ødelagde lidt af den fredfyldte stemning.

Mari var imidlertid punkteret på vejen til det sidste tempel, og cykelturen tilbage til hotellet var derfor hård, og tilmed i mørke. Efter cykelskift kørte vi mod en (af Lonely Planet) anbefalet restaurant, der lå lige ved floden. Vi fik hver en typisk Myanmar ”curry”-ret med hhv. gris og ko, og intet af det smagte særlig godt. Vi var nu ikke et øjeblik i tvivl om, at Myanmars lokale køkken langtfra kunne erobre plads i vores mad-elskende hjerter...   

Mandag

Denne morgen stod vi op kl. 5, og hoppede på vores cykler i mørke, for at nå frem til solopgangen, ca. 20 minutters cykeltur væk. 

Vores pandelamper fra Borneo blev endnu en gang særdeles anvendelige

Der var mennesker på toppen af templet, men heldigvis ikke så mange, som aftenen før og her herskede nu en helt anden og indtagende ro. Udsigten var virkelig flot, selv inden solen viste sig på himmelen, og da den endelig gjorde, fik vi øje på en række luftballoner, som steg til vejrs ude i horisonten. Utrolig smukt.

 Luftballoner i baggrunden

Det var et perfekt vejr til solopgang, faktisk det bedste vejr vi havde oplevet på hele turen i Myanmar, og vi følte os virkelig heldige. Da vi havde fået taget de sidste billeder, gik turen hurtigt tilbage til hotellet, hvor vi lige skulle nå lidt morgenmad, inden vi blev hentet 7.30 af en transferbus, for at tage videre mod Mandalay. 

”The road to Mandalay” indebar en 5 timers bustur, og denne gang var vi begge (nogenlunde) friske, så vi kunne betragte landskabet undervejs, som vidnede om et land i udvikling. Mange steder var lokale arbejdere med håndkraft i gang med at bygge de veje vi kørte på! Først på eftermiddagen ankom vi til Mandalay busstation, som lå i et virkelig klamt slumområde. Efter en hurtig check-in fandt vi en god vegetarrestaurant, der lå i en noget pænere del af byen. 

I baggrunden ses Mandalay Hill

Herfra gik vi mod Mandalay Hill, som skulle have en fantastisk udsigt over byen, men som dog viste sig at ligge en ret lang gåtur væk. Ved foden af bjerget startede en 20 minutter lang og stejl trappetur i bare tæer (sko er forbudt i bjergets tempel). Guidebogen sagde 45 minutter til toppen, men da solen nærmede sig sin nedgang, satte vi et raskt tempo og nåede toppen i tide til at nyde endnu en smuk solnedgang og en fantastisk flot udsigt over byen. 

Et par yngre munke (14 og 16 år) henvendte sig til os, og det viste sig at de opsøgte Mandalay Hill hver aften, for at komme i snak med turister, så de kunne øve sig på deres engelsk. Ret sødt. 

Måske er der én, der har "munke-tække" ...

Vi fulgtes med nogle af dem ned, og de fortalte at deres kloster havde tilknyttet flere end 7.000 munke! Efter en ret hård nedgang (mest for de bare fødder) smuttede vi hjem og slappede af på værelset. Sikke en begivenhedsrig dag!

Tirsdag

Farvel til Mandalay allerede efter 18 timer. Vi blev kørt til lufthavnen kl. 8 om morgenen og hyggede os med at læse og kigge billeder, indtil flyet lettede kl. 11.  Det havde uden tvivl været et interessant besøg i Myanmar. Landet virker ikke så undertrygt, som man ellers skulle tro, men til gengæld er det tydeligt, at den stigende åbenhed overfor omverdenen har betydet kompetencemangel i form af specielt organisering. En stor kontrast til fx Kina, hvor der er meget mere styr på organisering, men til gengæld har de forbudt Facebook. Befolkningen i Myanmar er i øvrigt også en stor kontrast til Kina. Folk kigger (faktisk stirrer) og smiler, når man får øjenkontakt med dem, ligesom de i høj grad henvender sig for at snakke. Det gør det behageligt at opholde sig i landet, meeeen, de to planlægnings- og madelskere vil nu foretrække ét af de andre asiatiske lande, såfremt vores veje endnu en gang går mod Østen. :)

Da vi ankom til Bangkok om eftermiddagen, stod den på "fitting" hos både skrædderen og guldsmeden. Begge dele smadder interessant og vi glæder os nu endnu mere til at se det færdige resultat, når vi igen er i Bangkok d. 17. december. Endnu en rejsedag er i vente onsdag, denne gang går turen mod Cambodja og det (forhåbentlig) imponerende Angkor Wat!