Vi ankom til vores hotel i Bangkok tidligt
tirsdag morgen. Vi havde valgt at bo lige midt i shoppingkvarteret (Siam) og
lige ved siden af en Skytrain station. Efter en stor omgang morgenmad på hotellet, tog vi ud til Myanmars ambassade, der viste sig at være proppet
med mennesker. Den seneste positive udvikling i landet, har gjort det til et (endnu
mere) populært rejsemål for eventyrlystne. Da vi endelig havde fået indleveret vores pas, besøgte vi nogle skrædderbutikker, for at lure på markedet for skræddersyede
jakkesæt. Det viste sig at være noget dyrere end vi havde forventet, sammenlignet
med de priser vi betalte, da vi var i Kina i 2008. Og det virkede desuden svært
at gennemskue, hvilke skræddere, der både gav en fair pris og god kvalitet – og
hvilke der bare ville snyde én. Efter
nogen tid besluttede vi i stedet at kigge efter vielsesringe, hvilket dog også
skulle vise sig at være en udfordring. Vi fandt kun enten high-scale juvelbutikker, med skyhøje priser eller tarvelige neonoplyste ”blingbling guldsmedeforretninger”. Temmelig trætte og lettere frustrerede, besluttede
vi at bruge aftenen på at researche Internettet og give det et forsøg
igen, den efterfølgende dag.
Onsdag - Uge 11
Tidligt onsdag morgen tog vi
højbanen til den centrale havn i Bangkok, hvorfra vi hoppede på en hurtig-båd
til centrum af byen, for at se Grand Palace og Wat Pho – Bangkoks to
hovedattraktioner. Wat Pho var overraskende flot, og bestod primært af én kæmpe
stor guldbelagt liggende buddha. Ret imponerende.
Da vi kom ud, fik vi at vide at
Grand Palace var lukket for besøgende om formiddagen, så vi smuttede tilbage
med færgen og gik på shopping igen - denne gang målrettet efter en guldsmed,
som vi havde set anbefalet flere steder på internettet. Vi fandt forretningen,
som virkede yderst professionel og fik endelig sat en bestilling af vores to
ringe i gang. <3
Derfra gik turen tilbage til
skrædderne, og nu havde vi tre anbefalede skræddere at gå efter, som alle
virkede meget troværdige og uden for meget bullshit. Endelig lykkedes det os at
få bestilt de ting vi gik efter.
For at fejre den vellykkede dag
opsøgte vi én af Bangkoks bedste restauranter (ifølge Tripadvisor), og var
heldige, at der var ét ledigt bord tilbage. Restauranten var fransk-thai
inspireret og vi fik en 6 retters tasting-menu, helt ud over det sædvanlige!
Reje-bisque kombineret med thai-smag, thai-style svamperisotto, sprødstegt
kylling med rødbedepuré, lam & chili, andebryst med citron og til sidst
chokoladefondant med karamel og kokosis. Og så en dejlig flaske rosé. Mmmm, det
var virkelig godt og humøret var tilbage i højeste gear!
Torsdag
Vi tog en taxi-båd gennem
Bangkoks små (og beskidte) kanaler, som primært benyttes af de lokale, og kom
ind til den nordlige del af centrum, hvorfra vi gik over mod Khao San Road, som
er den mest berygtede backpacker-gade i byen.
Her var dog temmelig fredeligt
(da det mest er om aftenen, der er action) men vi mødte en tuk-tuk
chauffør, som tilbød os at køre os til Grand Palace gratis, hvis vi gad besøge
en skrædderbutik, som til gengæld ville give ham 5 liter benzin. ”Good
for me, good for you” – blev han ved med at gentage. Og ja, det kunne vi jo
ikke nægte ham, så vi hoppede på dealen og spillede en gang skuespil i
skrædderbutikken, inden vi blev sat af foran paladset som aftalt. Super! For at
komme ind i det store palads skal man have dækket skuldre og ben, så vi måtte
begge låne noget ”fint” tøj til at dække os til med… - som om det ikke var
varmt nok i forvejen! Og så var der FYLDT med mennesker! Det var derfor ret
svært at nyde det flotte palads, og vi var hurtigt ude igen. Det var nok den
værste turistattraktion vi havde oplevet, hvad angår koncentrationen af
turister. Men et par flotte billeder
blev der dog tid til.
Efter en tur i MBK
shoppingcentret, tog vi tilbage til hotellet for at hente vores ting, og derfra
til Myanmar-ambassaden, for at hente vores visum. Igen var ambassaden noget af
et tilløbsstykke, men vi (Jacob) var heldigvis forrest i køen.
Med visaerne i hånden fangende vi
en taxa til lufthavnen, hvorfra vi fløj én time og landede i Chiang Mai midt på
aftenen. Chiang Mai skulle vise sig at byde på 5 action-fyldte dage med hele 5 unikke oplevelser, som gjorde store indtryk på os begge - herunder har vi hver især ranket, hvad der var den fedeste oplevelse og så fremdeles:
Mari Jacob
1. Heldags besøg i elefantlejr 1. Heldags besøg i elefantlejr
2. Yeepeng lysfestival 2. Thai-boksning
3. Besøg i Tiger Kingdom 3. Yeepeng lysfestival
4. Thai-boksning 4. Madlavningskursus
5. Madlavningskursus 5. Besøg i Tiger Kingdom
Det er faktisk svært at rumme SÅ mange fede oplevelser på så kort tid - men I kan tro vi minder os selv om, hvor heldige vi er.
Fredag
1. Heldags besøg i elefantlejr 1. Heldags besøg i elefantlejr
2. Yeepeng lysfestival 2. Thai-boksning
3. Besøg i Tiger Kingdom 3. Yeepeng lysfestival
4. Thai-boksning 4. Madlavningskursus
5. Madlavningskursus 5. Besøg i Tiger Kingdom
Det er faktisk svært at rumme SÅ mange fede oplevelser på så kort tid - men I kan tro vi minder os selv om, hvor heldige vi er.
Fredag
Vi fandt en hyggelig morgenmadsrestaurant
og fik en lækker menu, inden vi gik ud for at udforske byen. Stemningen i Chiang Mai mindede os om Hoi An i
Vietnam, med hyggelige små gader og templer overalt. Den gamle by, hvor vi
boede, er omringet af en mur og en voldgrav, der gør trafikken i byen meget
begrænset og dermed meget behagelig at gå rundt i. Desuden ligger der hele 40
templer indenfor voldgraven, men vi nøjedes bare med at besøge de 3 flotteste
(ifølge guidebogen). Karakteristisk for dem alle var en masse guld med guld på, samt et par store dragehoveder der bevogter indgangen.
Vi kom desuden forbi byens
kvindefængsel, hvor de indsatte driver en lille restaurant og tilbyder Thaimassage
– prisonstyle… Haha. Tempting, but no thanks... ;)
Om aftenen spiste vi på en
restaurant ved floden, og fik super lækker mad. Derefter gik turen mod et Thai-boksestadium,
hvor vi ankom i så god tid, at vi fik pladser på forreste række. Vi så 5
utroligt medrivende thai-boksekampe, inkl. én kvindefight og én international
kamp, mellem en franskmand og en thai – hold op, hvor gik de til den! Vi kunne
se aggressionerne i deres øjne, og fik endda svedsprøjt på os, når de kom helt
tæt på. En vild og superfed oplevelse!
Klar på forreste række!
Ladyfight!
France vs. Thailand
Lørdag
Vi blev hentet fra morgenstunden
og kørt til Chiang Mais ældste madlavningsskole, hvor vi fik udleveret en
brochure og en liste, ud fra hvilken vi skulle vælge, hvilke retter vi ville
lave i løbet af dagen. Derefter fik vi hver en kurv og så gik turen til
markedet.
'
'
Det var det reneste og mest
imponerende marked vi havde set, so far, og vores lærerinde fortalte os, at
markedet bliver kontrolleret af myndighederne én gang om måneden.
Vores lærerinde var smadder
kompetent og hele kurset blev styret utrolig professionelt. Og så smagte maden
fantastisk! Især massaman- og grøn karry-retterne var utrolig gode, og vi fik
lært, hvordan man laver ægte karrypasta, helt fra bunden.
Da kurset sluttede midt på
eftermiddagen, fik vi hver en opskriftbog med os, hvilket var ret fedt. Efter
et kort hvil på hotelværelset gik turen videre, med tuk-tuk 20 km ud ad byen mod
Mae Jo University i Sansai provinsen, hvor den årlige Yeepeng Lanna festival
finder sted. En begivenhed, til ære for buddhister, hvor man fejrer lyset, ved
at sende store lanterner (1,5 meter høje) med levende lys op i himmelen. Efter
megen søgen på diverse internetsider, uden særlig pålidelige informationer, lykkedes
det os alligevel at komme frem til det rigtige sted. Det var fuldstændig som at
være på vej til Grøn Koncert, fyldt med boder og glade mennesker. Dog ingen øl.
;) Efter at have ventet næsten 3 timer på en græsplæne, skete der endelig
noget: Titusindvis af lanterner blev tændt, og næsten simultant sluppet og fløj
til vejrs i den mørke nattehimmel. Billederne taler vist for sig selv. Det var
helt enestående.
Denne dag stod i elefantens tegn.
Vi havde booket en heldags elefanttræning i Baanchang elefantlejr, som lå en
times kørsel uden for Chiang Mai. Da vi ankom, fik vi først uniformer på og
samtidig en masse informationer om lejren. Derefter fik vi lov at fodre elefanterne med
bananer og sukkerrør. Bare det at komme
helt tæt på de enorme dyr var overvældende.
Èn af de små elefanter var
simpelthen så sød, og gav endda snabel-kys! :)
Efterfølgende lærte vi, hvordan
man kommer op at sidde på ryggen af elefanten, og hvilke kommandoer den
reagerer på, når man vil have den til at dreje, gå og stoppe op.
Vi fik tildelt vores egen
elefant, Meja, som vi skulle ride på, en times tid ind i skoven. Selvom elefanten er
kæmpestor, så føltes det faktisk meget naturligt og sikkert at sidde på dens
bare ryg.
Pause undervejs. Vi kunne ikke helt lure om det var for vores eller elefanternes skyld..
Elefanterne blafrer med ørerne for at køle hovedet. Selvom det nu mest ser ud til at den prøver at gemme sig ;)
Det virker underligt at kalde
dens gang for yndefuld, som én af dem fra vores gruppe gjorde, men hvert et
skidt den tog virkede så velvalgt og blev placeret præcist, og med den største
sikkerhed, selvom stien til tider var temmelig stejl. Imponerende. Vi sluttede
af med at tage elefanterne i bad og skrubbe deres tykke hud. Det var tydeligt at de nød det kølende vand..
En helt igennem fantastisk og
unik oplevelse. Om aftenen spiste vi på en fin og hyggelig restaurant, inden vi
befandt os midt i byens største marked: søndagsmarkedet, som inddrager hele
hovedgaden, hvor de lokale sælger alle slags håndlavede souvenirs, og ikke
mindst billige snacks – vi fik os et par lækre dessertforårsruller med chokolade
og banan, til bare 1 kr. stykket :)
Mandag
Den sidste af de 5 store
oplevelser i Chiang Mai, var et besøg i Tiger Kingdom. Man vælger selv hvilke
tigre man vil ind og besøge, alt efter deres størrelse. Vi startede med de helt
store tigre, som virkelig var KÆMPESTORE!
Tigrene virkede temmelig trætte, men
ifølge Tiger Kingdom skyldes det, at de har behov for minimum 18 timers søvn i
døgnet. Stedet påstår, at de ikke sløver tigrene kunstigt, hvilket vi på ingen
måde er i stand til at vurdere. Uanset hvad, så var vi nu ret glade for, at dem
vi var i nærkontakt med var så rolige. Efterfølgende blev vi lukket ind til de
helt små tigre, som er bare 3 måneder gamle. Dem var der lidt mere liv i. Mari
var heldig at én af dem fandt på, at den ville ligge hos hende, mens den
kærligt blev nusset på maven. Man må ellers under ingen omstændigheder tage
tigrene op, eller røre ved deres hoved eller forpoter, men når den nu selv tog
initiativ, så var det okay.
Endnu engang var det helt enestående
at være i nærkontakt med et vildt og eksotisk dyr, som man ellers kun ser på
lang afstand i zoologisk have. Vi fandt sørme også en enkelt løve, der dog kun
kunne betragtes udefra, men til gengæld stod vi bare 1,5 meter fra den - adskilt alene af et trådhegn.
Og billedet er taget uden zoom-objektiv!
Og så kom vi forbi helt nyfødte
tigre, som var ved at få mælk – kun 1 uge gamle. Nåååhh…
Da vi kom tilbage til byen midt
på dagen skiftede vi location - vi havde fundet et bedre hotel uden for
centrum, lige ved togstationen, som havde pool.
Her havde vi besluttet at tilbringe det sidste døgn, inden turen igen
gik videre. Eftermiddagen og aftenen blev derfor brugt på afslapning.
Tirsdag
Efter en stor omgang morgenmad på hotellet, lagde vi os ved poolen og slappede af, inden turen gik videre med nattog tilbage til Bangkok. Onsdag går turen til det forjættede land: Myanmar!
PS: Vi får stadig trænet - om end et lettere revideret træningsprogram nu ;)
Efter en stor omgang morgenmad på hotellet, lagde vi os ved poolen og slappede af, inden turen gik videre med nattog tilbage til Bangkok. Onsdag går turen til det forjættede land: Myanmar!
PS: Vi får stadig trænet - om end et lettere revideret træningsprogram nu ;)
Nejjjjjjjjjjjjj hvor det flot og sjovt at se hvad I oplever, holda helt op for oplevelser. Knus Ronnie og mor
SvarSletIhhh, jeg kommer virkelig til at savne dejlige Thailand, efter at have set jeres blog. Super flotte billeder - af jer og dyrene. I er savnet!! Knus Sara
SvarSlet