DAG 13 - Grand Canyon

Da vi vågnede var vi ret spændte på, hvad der mon ventede os i Grand Canyon. Vi havde nu set SÅ mange andre storslåede nationalparker og smukke landskaber, at vores forventninger til The GRAND Canyon var ret høje. På vejen kørte vi lige forbi Horseshoe Bend igen, da Jacob var blevet nysgerrig, efter at have set billederne fra aftenen før. :)
Vi nåede østindgangen til Grand Canyon ved middagstid og gik op i et gammelt udkigstårn. Herfra kunne man virkelig se, hvilket enormt område, der havde gjort sig fortjent til titlen The Grand.

Det var dog temmelig blæsende og koldt derude, så vi kørte længere ind i parken, i håb om mere læ. Jacob var blevet lidt åndsfraværende, eftersom vi havde mistet mobilsignalet  og derved muligheden for at følge med i semifinalen ved håndbold EM. Vi fandt til sidst et sted med Wi-fi og så var lykken gjort. :D

Efter en sandwich besluttede vi os for at tage ud på en hiking tur, ned i canyonen. Vi valgte South Kaibab trail, der skulle være den flotteste, men også den stejleste nedgang. Alt i alt var der tale om en 12,2 km rundtur: 2,6 km flad vej, og hhv. 4,8 km ned af bakke og 4,8 km op af bakke. Vi opdagede hurtigt at vi vist ikke var "experienced hikers", eftersom alle dem vi mødte på vej op, havde spændt sne/is-pigge på deres vandrestøvler. Det fandt vi ret hurtigt ud af hvorfor, eftersom det første lange stykke var dækket af sne og is, og vi var ved at falde flere gange. Men ingen skade sket, og da vi nåede længere ned var isen smeltet og det var faktisk ret varmt i solen. Men der var langt til målet ved Skeleton Point. Det tog os dog kun ca. 1,5 time at hike derned. Vi havde læst at denne tur ville tage omkring 4-6 timer i alt, så vi frygtede lidt for opstigningen, mens vi nød udsigten, ca. 700 m nede i canyonen. Det var MEGA hårdt at gå op igen! Vi valgte også et tempo, hvor vi overhælede to andre grupper, men vi kunne vel ligeså godt komme op i en fart. Mari gik (forventeligt nok) helt sukkerkold, efter den i alt ca. 3,5 timer lange tur. Da vi nåede op til bilen og kørte over mod Bright Angel Lodge, hvor vi skulle overnatte, skælvede benene fuldstændig indtil vi fandt noget chokolade der kunne lade batterierne op igen :)

Da solen gik ned kørte vi ud til et af de andre udkigspunkter og så hvordan solens røde nuancer gjorde de røde farver i Grand Canyon endnu smukkere. Vi spiste en god aftensmad på lodgens kro-agtige restaurant, og smuttede temmelig udmattede i seng.