Vi stod tidligt op og gik ud for at se solopgangen. Det var virkelig koldt og nogenlunde det samme som solnedgangen, så vi skyndte os ind på en café og spiste morgenmad mens vi fik varmen.
Derfra kørte vi mod Tusayan, der ligger lige syd for parken. Her ligger National Geographic visitor center og en IMAX biograf, der viser filmen "The hidden secrets of Grand Canyon". Det var en utrolig flot film, der tog os med på sejltur i den brusende Colorado flod og op og flyve langs de enorme klippevægge. Virkelig godt lavet!
Nu gik turen mod Route 66, fra byen Seligman mod Oatman. Vores guidebog havde foreslået flere interessante stoppesteder, men det meste bar præg af forfald og den lovede kult-agtige stemning på ruten bed altså ikke rigtig på os.
Oatman lignede et forsøg på at genskabe en western filmkulisse, og der gik fritgående geder rundt i hovedgaden, ligesom vi så flere mænd med cowboy-hatte og revolvere.
Vi satte kursen mod Palm Springs, da vi efterhånden følte at det var tid til noget varme. Da vi ankom til Palm Springs, som ligger gemt i et smørhul mellem en række bjergkæder sydøst fra LA, var temperaturen højere end den havde været i dagtimerne de sidste mange dage, og vi var godt tilfredse med vores beslutning om at drage mod syd.
Det ser enormt godt ud derovre! Jeg håber i nyder det rigtig meget! Jeg er slet ikke misundelig.
SvarSletHejsa med Jer, Peter er her og spiser, og fortæller om sin skiferie.
SvarSletMåske får jeg lært at sende en besked til Jer, vi har ikke kunne finde ud af det før. Kærlig hilsen Ronnie og mor