Mandag
Det viste sig at være et godt
valg at starte vores tur rundt på Bali med et stop i Sanur. Hotellet lå 10
minutters gang fra en rigtig fin strand, fyldt med hyggelige små strandbarer. Liggestole
og parasoller var gratis at benytte, så længe man købte mad og drikkebarer i
strandbaren. We like. Vi startede derfor med to lækre smoothies/milkshakes :)
Vi tilbragte hele dagen på
stranden og nød den afslappede stemning, og én af Balis specialiteter: Mie
Goreng, som er stegte nudler med æg, kylling og balinesisk sovs. Den mere
kendte version af retten hedder Nasi Goreng, og er med ris i stedet for nudler.
Om aftenen fandt vi ud af, at Sanurs bedste restaurant (ifølge Tripadvisors
brugere) lå ret tæt ved vores hotel. Vi gik derned tidligt på aftenen, og var
heldige at få det sidste ledige bord. Stedet emmede af stemning og hygge, alt i
mens personalet lignede nogle, der var lidt for seje til at være der – men de
VAR bare mega seje, for maden var helt i top! Enkelt, billigt, og super
originalt.
Og så fik vi smagt Balis egen rosévin...
Efterfølgende besluttede vi at
prøve balinesisk rødvin. Mari havde fået et glas rosévin til maden, som gik
fint an, men rødvinen viste sig at være decideret dårlig. Vi havde købt en
flaske i et ”Winery”, som vi tog med hjem på værelset, og pludselig var der
stemning af jul, for vinen smagte mest af alt som gløgg. Men ned gled den
alligevel – alt imens vi planlagde vores tur rundt på Bali :)
Tirsdag
Efter at have tilbragt formiddagen
med videre planlægning, tog vi med bus mod Ubud, én af Balis berømte og meget
kunstnerisk anlagte byer. Turen gennem landskabet var rigtig flot, og de små
landeveje var fyldt med trafik. Vi nåede Praety Homestay, som Jacob var noget
urolig ved, efter vores tarvelige oplevelse med ”Homestay” i Sapa i Vietnam,
men dette homestay skulle vise sig at leve fuldt ud op til Maris forventninger,
og overgå Jacobs helt vildt! Vi fik et skønt værelse på 1. sal med egen
terrasse og familien var virkelig søde og imødekommende.
Om eftermiddagen gik vi en tur
rundt i byen og snusede den inspirerende stemning til os. Der var hyggelige
caféer, butikker og restauranter alle vegne.
Ved spisetid opsøgte vi ”Mama’s
Warung”, som var anbefalet i vores Lonely Planet bog, og her servede Mama
herself velsmagende balinesisk mad for os, til ingen penge! Efter bare 3 dage
på Bali kan vi konstatere at vi har fundet endnu et kulinarisk mekka.
Onsdag - Uge 6
Vi vågnede op til hanegalen,
hundegøen og andre lyde af balinesisk bondegård, der vågner op. Vores
værtsfamilie var vakse til at komme op og sige godmorgen og tage imod
morgenmadsbestillingen, som blev serveret på vores lille terrasse: Toast, æg,
bananpandekager med kokos og sirup og en kæmpe kurv med frisk skåret frugt til
os hver! Det var noget nær den bedste morgenmad på hele turen! Wow.
MUMS!
Efter morgenmaden arrangerede
familien cykler til os, og vi begav os ud for at se på omgivelserne nær Ubud.
Først kørte vi ned til Monkey Forrest, hvor det vrimlede med vilde aber. De
havde for længst vænnet sig til turisterne og vi kom derfor helt tæt på.
Så pilles der lus...
Bagefter fandt vi et sted, der
var berømt for helstegt pattegris og fik en lækker frokostsnack. Derfra gik
turen mod Nord, og op ad bakke. Pyh, det var hårdt i den bagende varme! Men
landskabet var helt utroligt smukt med risterrasser og kokospalmer over det
hele.
Vi cyklede mod Øst og tænkte at
vi ville prøve lidt ”Off-road”, så vi valgte en sti, der på kortet stod
markeret som ”Only by Walk”, men den viste sig at være let fremkommelig, de
første 80% af ruten. Her gik det fint, indtil stien pludselig endte i en
rismark. Vi forsøgte at cykle langs terrasserne, som gik fint til at starte
med, men til sidst måtte vi trække/bære cyklerne gennem rismarken og de
arbejdende risbønder fik sig et billigt grin. Mari så en slange lige ved sine
fødder, og pludselig gik det rigtig stærkt med at komme tilbage til vejen :)
Om aftenen havde vi booket
billetter til én af Ubuds mange danseforestillinger, som ifølge guidebøgerne er
et MUST SEE, på Bali. Vi fandt nogle gode pladser på Ubud Palace, ca. en halv times
tid, inden showet startede. De første par dansere var særprægede, og man fik
indtrykket af en dansestil, der var anderledes og ja, speciel. De brugte især
hænderne i mærkelige bevægelser, og stirrede med øjnene, som de kørte rundt i
hele hovedet, i takt til de ca. 20 xylofonspillende mænd, der sad i siden af
scenen.
Læg mærke til damen til højres øjne
Resten af forestillingen og
handlingen mindede mest af alt om børneteater, og vi var næsten ved at falde i
søvn. Da de halvanden time var gået, var vi glade for, at vi alligevel kun
havde brugt 50 kr., på de to billetter.
Torsdag
Efter endnu en gudeskøn morgenmad
begav vi os spændte afsted mod turens næste madlavningskursus. Vi havde fundet
et lille sted til en god pris, og var godt tilfredse med, at der kun var to
andre på holdet, udover os, så vi rigtig kunne suge til os. Kurset startede med
en tur på marked, hvor lærerinden viste ingredienser frem. Derefter gik vi i
gang med at forberede alle de grøntsager, der skulle bruges til de 6 retter
mad, som vi skulle lave. Løg, hvidløg, chili og ingefær viste sig at være
væsentlige ingredienser i den balinesiske sauce, som der skulle en spiseske i,
i næsten alle retter. Vi lavede lækre sate spyd, majsfritter, suppe med
fiskeboller, grillede soyabønner og selvfølgelig Nasi Goreng.
Vores søde lærerinde. Vi har sgu glemt, hvad hun hed, men sød, dét var hun!
SÅ er vi i aktion!
Desserten var risbudding med
kokosmælk, og smagte faktisk overraskende godt! Vi havde været med i alle faser
af tilberedningen af maden og følte, at kurset havde været endnu en fantastisk
oplevelse, som vi bogstaveligt talt kan tage med os hjem.
Nasi Goreng á lá Jacob & Marianne
Eftermiddagen blev brugt i en
taxa til byen Amed, som ligger ca. 3 timers kørsel fra Ubud. Chaufføren kunne
ikke finde hotellet, og naboerne lod heller ikke til at vide, hvor det lå, men
til sidst var der nogle piger, som havde lidt omløb i hovedet, og kunne
fortælle chaufføren, hvor vi skulle hen. På en skråning med den flotteste
havudsigt ventede os en skøn bungalow, der lå lige ved siden af poolen. Det
viste sig, at Amed reelt set ikke kun er en by, men bare navnet på en
kyststrækning, hvor der ligger hoteller, dykkercentre og et par enkelte
restauranter langs vejen. Det var derfor svært at finde gode restauranter, så
vi ”nøjedes” med nabohotellets restaurant, der havde den flotteste udsigt over
bugten.
Fredag
Vi vågnede endnu en gang op til
morgenmad, på vores egen terrasse, og hoppede derefter i poolen, for at lave en
sjov video-fødselsdagshilsen til Peter. (Som han stadig har til gode)
Den lækre "infinity"-pool med fantastisk udsigt
Bagefter gav en af drengene fra
hotellet os et lift til et dykkersted, hvor der ligger et vrag, og desuden er
mange koraller og derfor gode vilkår for snorkeling. Stranden var stenet, men
omgivelserne skønne og der var en fantastisk ro omkring stedet, med klart vand
og masser af sjove og farverige fisk.
Mari med snorkel og briller
Vi blev ved stedet hele dagen, og
vænnede os til maskerne, nød solen og den afslappede stemning. Om eftermiddagen
gik vi hjem langs strandvejen, og drengen kiggede på os, som var vi idioter, da
vi kom tilbage efter den (i deres verden) uoverkommelige gåtur. ”Wasn’t it
hard?!”
Om aftenen besluttede vi ikke at
tage nogen chancer med ukendte restauranter, så vi gik ned på hotellets egen
restaurant (som godt nok så lidt trist og forladt ud) og bestilte to portioner
af alle de pandekager, som de havde på menukortet: Alm. pandekage,
bananpandekage, bananpandekage med kokos og stegt banan – som desuden blev
akkompagneret af vores medbragte Nutella – MUMS! De gloede temmelig meget på
os, men pandekagerne smagte fantastisk, og udgjorde et gedigent aftensmåltid.
Lørdag
Fra Amed gik turen videre mod
Lovina. Det lykkedes os desværre ikke at få en særlig god pris på taxaturen,
eftersom der overhovedet ikke eksisterede noget marked for taxaer i den lille
”by”, så chaufførerne tog nærmest den pris de ville. Vi kørte langs den smukke
kystrute, og på vejen slog det os, at alle de blomster ”offerings” (Se
billede), som vi havde set overalt i både Sanur og Ubud, stort set ikke var
nogen steder i Amed.
Enten er det kun for turisternes
skyld, at de går amok med blomsterkurve, eller også er man bare mindre religiøs
ude på landet. Vi fik aldrig spurgt dem i Amed om det, da vi først bemærkede
det, på vej væk fra byen. Dog så vi et begravelsesoptog på vejen, så én eller
anden form for religiøsitet bliver der altså praktiseret.
De ser ikke særlig bedrøvede ud, af at være et begravelsesoptog...
Vi ankom til Lovina, en skøn
lille turistby, og endnu en gang havde vi fundet et smadder hyggeligt hotel.
Efter en let frokost lagde vi os
ved poolen og nød solen og varmen. Om aftenen opsøgte vi byens bedste
restaurant (igen en Tripadvisor-anbefaling) og blev lang fra skuffet! Aldrig
før har vi spist SÅ billigt og samtidig SÅ godt! Vi fik krydret fisk stegt i
bananblad og en kyllingeret med peanutsovs, en stor øl, og 3 frugtjuices for 50
kr. alt i alt! Dét var helt vildt, og bestemt ikke sidste gang vi besøgte
”Warung Apple” :)
Grillet, krydret fisk i bananblad
Der var festival i byen denne
weekend, så gaderne var fyldt med mennesker, optog, musik og dans. De lokale
var meget optagede af festivallen og vi så fornøjet til fra vores bord på den
lille restaurant.
Festival i Lovina
Søndag
Selvom det overgik vores budget
en smule, havde vi besluttet, at vi ikke ville gå glip af muligheden for at
svømme med delfiner i Lovina. Efter morgenmaden begav vi os derfor afsted, for
i første omgang at se morgenshowet med delfinerne, inden vi selv skulle i
bassinet. De var virkelig søde, og viste os nogle smadder sjove tricks, og vi
fik indtrykket af, at dyrene blev behandlet rigtig godt.
De var virkelig dygtige!
Da vi kom ned i bassinet svømmede
de to delfiner bare rundt og rundt omkring os, og tæt nok på, til vi kunne røre
dem. Efterfølgende hjalp trænerne med at skabe endnu mere nærkontakt med
dyrene. Først holdt vi i ”hånd” med delfinen, derefter kyssede den os på
kinden, og vi fik lov at kysse den på munden :)
Hold-i-hånd
Kyyyys <3
Derefter skulle vi danse med dem, og de fulgte vores fingre mens de snurrede
rundt om sig selv.
Dans med delfiner
Til sidst fik vi hver en tur fra den ene ende af bassinet til den anden, med begge delfiner, hvor vi skulle holde fast i deres rygfinne. Det var vildt sjovt, men delfinerne blev sgu lidt pressede, da de skulle slæbe Jacobs 100 kg mellem sig – men de klarede det! :)
Pyha, det er to trætte delfiner, men én fornøjet Jacob!
Efter 20 fantastiske minutter var det slut, og vi fik lov at fodre dyrene, og til sidst fik Mari lige lov at røre ved undersiden af delfinen, og nusse den på hovedet, mens den lå sammen med træneren.
.. Og så kom Jacob igen i kridthuset :)
Wow, dét havde godt nok være alle pengene værd – og det
bedste af det hele var, at personalet tog billeder, med vores eget kamera under
hele sceancen, omkring 100 styks! SÅ fedt at kunne genopleve det hele igen, på
billeder. Eftermiddagen blev brugt ved poolen, da vi erfarede at stranden ud
for Lovina desværre ikke er særlig god. (På trods af, at stedet kalder sig
”Lovina Beach”, hmmm…). Solnedgangen reddede dog lidt hjem igen, må vi
indrømme. Om aftenen besluttede vi, at det
var værd at genbesøge den billige restaurant fra dagen før, og blev endnu en
gang forkælet, for ingen penge. Bedre bliver det ikke.
BTW, MLTR hitter også på Bali. Og Gangnam, selvfølgelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar