Spis Vietnam

Under overskriften "Spis Vietnam" følger her et indlæg med stort fokus på de kulinariske oplevelser, som har præget de seneste dage. 

Lørdag eftermiddag

Vi havde store forventninger til restauranten La Verticale, hvis mesterkok vi havde set lave mad, sammen med Anh Le i tv-programmet "Spis Vietnam". Hans frokosttilbud lød næsten for godt til at være sandt; 2 retter mad + 1 glas vin for 85 kr. pr. person. Det blev tydeligt, at der her var tale om fransk-vietnamesisk fusionskøkken, og alle de 4 retter som vi prøvede, var fantastiske, omend mængden af maden bar større præg af fransk kvalitet fremfor vietnamesisk kvantitet. Vi fik en lækker forret med svampe i en lille fin krukke, til hovedret hhv. indbagt fisk i et lotusblad med vanillesauce, samt tigerejer i karamelsauce. Desserten var karamelliseret banankage med is. Velbekomme!

Tigerrejer og rosévin, mmmm...

Eftermiddagen blev brugt på afslapning ved den smukke Hoan Kiem sø.

Om aftenen gik turen endnu en gang med tog, og denne gang havde vi fået billetter til to forskellige kupéer, så der måtte vi endnu en gang bytte plads med en intetanende vietnameser, haha, stakkels ham. Vi delte denne gang kupé med to franske teologer fra Genéve, og fik os en interessant snak om alt mellem himmel og jord, inden vi lagde os til at sove.

Søndag

Vi ankom til Hue ved 9-tiden, fandt vores hotel og fik os en gang skøn morgenmad på en hyggelig fortovscafé, inden vi begav os ud for at kigge på byen. Eftersom vi skulle videre mod Hoi An allerede næste morgen, besluttede vi at nøjedes med at gå rundt og se den centrale gamle kongeby, som tidligere var Vietnams hovedstad. Der var en temmelig søvnig stemning i byen, og ikke ret mange turister og vi vandrede rundt i den Forbudte By, i kongebyen, nærmest helt alene. Hué blev totalt smadret af amerikansk artelleri under krigen, og man var nu i gang med at genopføre mange af de gamle bygninger. Det gik dog langsomt fremad, så derfor fremstod den noget mindre interessant end Den Forbudte By vi så i Beijing i 2008. Der var dog alligevel et par fine ting at tage billeder af:

Vi fandt et fransk bageri og fik os et par croissanter inden vi smuttede hjem og slappede af på værelset om eftermiddagen :) Om aftenen gik vi ned mod Duftenes Flod, som vi tænkte ville være flottere i aftenlys, end i det overskyede vejr det havde været om dagen... - og det var den! Vi fik os en drink på tagterrassen af en fin flydende restaurant, mens vi nød skumringen og den flotte aftenbelysning.

Vi fandt en anbefalet restaurant i vores store Vietnam-guidebog, som levede fuldt op til dens navn (Tropical Garden) og havde en smadder hyggelig gårdhave, hvor vi spiste endnu en formidabel middag. Vi smagte ”Clay Pot”, som kan bestå af mange slags fyld, men fælles er, at retten tilberedes i en lille støbejernsgryde og så med karamelsauce. Mmmm, dét var godt!

Vi fik desuden lækre fyldte pandekager, som er en Hué-specialitet, samt svinekød på spyd med peanutsauce, en lækker nuddelret med rejer og til sidst stegt banan med karamelsauce og is til dessert. Wauw, endnu en lækker kulinarisk oplevelse!

Mandag

Mandag morgen skulle vi med bus til Hoi An, som vi havde hørt skulle være en SÅ skøn og hyggelig by - med masser af lækker mad. Vi ankom ved middagstid og fandt straks et sted at spise frokost, lige ved den hyggelige flod. Lidt i stil med et gadekøkken -og super lækker mad! Hoi An er beskrevet som én af Vietnams mest charmerende byer – og vi kunne ikke være mere enige. ALLE huse er uden undtagelse bygget (og bevaret) i gammel kunstnerisk stil, hvoraf de fleste tidligere har huset kunsthåndværkere, templer, forsamlingshuse og ikke mindst skrædderier. Skrædderne er der i stor stil stadigvæk, og byen er ligeledes blevet berømt for at tilbyde godt og billigt skræddersyede jakkesæt, silkekjoler og you name it. ØV, at vi ikke kunne købe en masse med os! En anden ting, der gør byen fantastisk er, at de har spærretider for motorkøretøjer i den indre og gamle by, hvilket vil sige at man kan vandre rundt i de små hyggelige gader, uden at være bekymret for, om man bliver kørt ned. Cyklerne, som er tilladte, kører tilmed pænt og respekterer fodgængerne. (Så har man set det med).

Efter en hyggelig rundtur i byen hoppede vi i poolen på hotellet, inden vi igen begav os de ca. 500 m. tilbage til den gamle bydel. Vi fandt endnu en anbefalet restaurant, og fik en skøn plads på tagterrassen med udsigt over floden. Vi smagte én af Hoi ans specialiteter ”The White Rose” som er vietnamesiske dumplinger med store rejer, hvilket vil sige en dampet rispandekage med lækkert krydret fyld. Dét var i særdeleshed et hit!

Til hovedret fik vi ”Hoi An Treasure Bags”, som var dybstegte rispapirs-godter med fiskefyld og friske koriander. Mari var ovenud begejstret!

Vi fik desuden en lækker salat med Pomolo, som er en vietnamesisk udgave af grapefrugt, utrolig frisk og lækker. Til dessert krøb vi til korset og bestilte en chocolate brownie cheesecake fra det internationale og utrolig velassorterede bageri. Heaven!

Vi fandt en flaske vin på vejen tilbage til hotellet og satte os og hyggede på terrassen, der havde udsigt over den aftenoplyste flod.

Tirsdag

Endelig kom dagen, hvor vi skulle på madlavningskursus, som vi havde bestilt hjemmefra. Vi startede med en guidet tur rundt på det lokale marked, hvor der var livlig aktivitet fra morgenstunden. Vi lærte om en masse eksotiske frugter, som vi aldrig havde set før, og gik rundt mellem både grøntsags-, kød- og fiskeboderne.

Derfra var der en lille bådtur ud til Red Bridge Cooking School. Vi blev mødt med en sød og underholdende kok, der først viste os rundt i skolens urtehave, for derefter at fremvise en ret ad gangen, efterfulgt af en pause, hvor vi selv fik lov at gøre ham kunsten efter. De havde snydt i forvejen og hakket alle grøntsager, målt ingredienserne af til os, og i det hele taget gjort det utrolig nemt for os at prøve kræfter med de vietnamesiske retter på egen hånd. Vi fik lov at lave vores egen friske rismelspandekage og rulle den med lynstegte rejer, friske krydderurter og finthakkede grøntsager.

Vi fik også lov at spise nogle af retterne løbende, men den sidste ret – en claypot med aubergine – fik vi serveret, sammen med et par andre retter, bla. en seafoodsalat serveret i en ananas, som vi kunne nyde i fred og ro. Eftersom solen skinnede og vi ikke havde det store på programmet blev vi hængende ved skolens lækre poolområde et par timer om eftermiddagen, hvorefter vi blev sejlet tilbage til den gamle bydel.

Herefter gik vi på shoppingtur og fandt shorts til Jacob, sandaler til Mari og et par silkelagenposer, som vi har fået anbefalet at tage med os. Vi fik desuden set nogle af byens seværdigheder, vel at mærke udefra, eftersom vi var ret enige om, at vi hellere ville undvære at betale entré, for at se diverse templer og forsamlingshuse, og så til gengæld bruge pengene på mad. :) Om aftenen fandt vi derfor en lækker restaurant, som var udelukkende vietnamesisk, og som, ligesom foregående aften, blev stuvende fuld i løbet af aftenen. Vi sad på balkonen og fik lækre rismelsruller med fiske- og svinekødsfyld og lækker chilidip:

Efterfulgt af Pho, som ifølge vores guidebog er "Vietnam i en skål". Retten er dog ”bare” nuddelsuppe med kød og krydderurter og vi var knap så imponerede. Vi smagte også en crispy svinekødsret med rød risotto og var endnu en gang overvældede af nye og lækre smagsindtryk. Efter maden gik vi en tur rundt i de hyggelige aftenoplyste gader. Hvis Hoi An er hyggelig om dagen, er den endnu mere hyggelig om aftenen. Der er lys, mange levende, overalt i byen! Den ellers så triste japanske bro, som er et af byens mest berømte seværdigheder, blev utrolig smuk i aftenlyset:

Vi fik tilbudt en billig sejltur langs den stille flod af en gammel dame, og slog til. Det var utrolig fredfyldt at sejle rundt på floden og betragte de mange flotte lys.

Vores sidste aften i Vietnam, i denne omgang, sluttede på fornem vis, og vi er ikke i tvivl om, at vi er vilde med Vietnam og vender uden tvivl tilbage til den sydlige del af landet, som et af de sidste stop på ruten!!