Marianne & Jacobs Eventyr: Malaysia-mix: Storby, højland & øer

Søndag

Kl. 07.30 stod vi klar på havnen på Trawangan… eller rettere, dét sted på stranden, hvor bådene lagde til – for meget havn var der ikke.

Vi var heldige, at båden lige netop blev fyldt og derved sejlede mod Lombok, bare 5 minutter efter. Da vi ankom til havnen, tog vi en taxa til lufthavnen og fik på den 2 timers køretur igennem landskabet set lidt mere af Indonesien. I lufthavnen blev vi udsat for indonesisk mangel på organisering, når det er værst. Først skældte Mari ud på salgspersonalet hos Air Asia for ikke højt og tydeligt at gøre opmærksom på, at lufthavnen i Lombok kræver en ekstra skat, som skal betales kontant ved indcheckning – vi havde netop brugt vores sidste Rupees, og måtte derfor hæve kontanter kun til at betale skatten. Og da immigrationskontrollen tilmed ”kom til” at give vores ene boardingkort til en anden dame i køen, blev vi nødt til IGEN at hæve penge, til at betale for en NY lufthavnsafgift, fordi de ikke troede på, at vi havde betalt én gang – men hvad kunne vi gøre? Vi ville jo gerne med flyet. Og det kom vi heldigvis, men efter mange frustrationer, og så var det en lille trøst, at vi selv fik fat i damen, der havde fået vores første boardingkort og fik pengene tilbage for afgiften. Vi ankom til den efterhånden velkendte lufthavn i Kuala Lumpur sidst på eftermiddagen og tog bussen til centralstationen i byen, hvorfra der gik en monorail (højbanetog) til vores B&B.

Èn af byens monorailstationer

Da det var blevet mørkt gik vi os en tur i området hvor vi boede, som bestod af et kæmpe shoppingområde der af udseende mindede om Beverly Hills, med masser af neonskilte, flotte butiksfacader og proppet med folk.

Efter en times tid var vi dog temmelig trætte efter en lang og lettere anstrengende rejsedag, og vendte hjem til vores B&B - spændte på at udforske den store by dagen efter.

Mandag

Vi havde valgt kun at tage én dag i Kuala Lumpur, så vi lagde en ambitiøs rute og bestemte os for at gå hele byen rundt. Kuala Lumpur har ’kun’ 1,2 mio. indbyggere og var dermed ikke meget større end København, så vi mente, at det burde være muligt. Første stop var byens vartegn, Petronas Towers, som var vildt imponerende!

Derefter fandt vi KL-tårnet, som har en roterende restaurant, hvor vi reserverede bord til ”Afternoon Tea” sidst på eftermiddagen.

Derfra gik vi mod Chinatown, som var noget af det mest velorganiserede kinesiske markedsområde vi havde set længe.

Vi smagte nogle grønne klistrede snacks med kokos og sukker. Det så spøjst ud, men smagte godt.

Derefter så vi frihedspladsen og slentrede rundt i en mennesketom park, inden vi endte på den nye Centralstation i den modsatte ende af byen i forhold til hvor vi startede. En lang, men hård gåtur gennem flotte Kuala Lumpur var klaret!

Vi tog højbanen tilbage til KL-tårnet og gik ombord i restaurantens kaffe- og kagebuffet. Eftersom priserne for både frokost og aftensmad i tårnet var uhyggelige, blev det et fint kompromis, at vi for bare 20 kr. ekstra pr. person (udover indgangen til selve tårnet) tilmed fik oplevelsen af den roterende restaurant med os, og desuden en masse lækre kager, der gjorde det ud for begge måltider (Jacob spiste vel omkring 15 små stykker kage + en del frugt :).

Den fantastiske udsigt, med Petronas Towers i baggrunden

Vi blev hængende i tårnet til det var blevet mørkt og oplevede derved også den flotte aftenoplyste udsigt over byen. Vi gik endnu engang forbi Petronas Towers, som om muligt så endnu mere imponerende ud i mørke.

Udsigten fra KL-tårnet

.. Og nede fra jorden igen

Vi fór nærmest vild i et supermarked på vejen hjem, og var helt smadrede efter at have været på farten i 13 timer, men enige om, at Kuala Lumpur var en flot, velorganiseret og overraskende interessant storby.

Tirsdag

Tirsdag skulle vi videre mod Cameron Highland, der ligger ca. 4 timers buskørsel ind i landet. Vi ankom til en lille bjergby, hvor temperaturen var markant lavere, end vi havde oplevet de sidste mange uger (kun omkring 20-23 grader), hvilket egentlig var meget forfriskende. Vi fandt et sted, hvor vi bookede en dagstur til dagen efter, og forhørte os om muligheden for at tage videre til Perhentian Islands, som er et af de bedste dykker- og snorklesteder i Malaysia. Vi fik desværre (som frygtet) at vide, at monsunen allerede havde taget godt og grundigt fat i østkysten, og vi ville ikke få noget ud af at rejse dertil. Øv altså. Eftermiddagen blev brugt på terrassen ved vores lille, hyggelige guesthouse, hvor vi undersøgte, hvad vi så ville bruge tiden på i Malaysia, inden vi skulle rejse videre mod Singapore. Valget faldt på Penang og Langkawi – to øer på vestkysten, der ikke er påvirket af monsunen – og vi fik bestilt nogle gode hoteller.

Om aftenen spiste vi noget japansk/koreansk-inspireret mad, som faktisk smagte helt fint.

Byen havde heldigvis også en Starbucks, hvor vi hyggede os og hang ud bagefter.

Onsdag - Uge 8

Onsdag morgen kørte vi af sted på Cameron Highland-dagsturen i en ældgammel Landrower, hvor vi skulle sidde 8 personer. Rimelig presset start. Første stop var en 4 timers trekkingtur i junglen, hvor formålet var at se verdens største blomst, ”Rafflesia”, som kun findes i Sydøstasien. På vejen så vi et vandfald og snakkede rejseerfaringer med nogle tyskere, som var med i gruppen.

Endnu en gang, en smadder flot trekkingtur i regnskoven

Da vi kom frem til blomsten viste det sig, at den var hen imod 7 dage gammel, og allerede på vej til at dø. Den ville have været helt rød i farven, hvis vi var kommet forbi par et par dage før, men vi synes nu alligevel, at den var et imponerende syn.

Den lettere visne blomst - men stadig stor!

Sidste stop på trekkingturen var et landsbybesøg, hvor vi fik demonstreret, hvordan man bruger pusterør, i stedet for våben til at jage vilde dyr. Jacob viste sig at være ret god til at puste :)

Efter at have trekket hele vejen tilbage til bilen ventede der os noget af en ærgerlig overraskelse: Der havde været indbrud i Landroveren og Maris to Peak Performance-jakker var blevet stjålet! Guiden havde sagt til alle i gruppen, at vi bare kunne efterlade vores jakker i bilen, da det helt sikkert blev varmt. Det gjorde næsten alle, men idioten (undskyld udtrykket) valgte så at lade bilen stå, ulåst, med vinduerne rullet ned, og uden det mindste opsyn!! Havde vi bare vidst, at bilen ikke ville blive låst, havde vi jo ALDRIG efterladt noget! Mari havde tilmed efterladt sin taske, som uheldigvis også indeholdt hendes ipod, som selvfølgelig også var væk. Men Jacobs North Face regnjakke var der, og alle de andres jakker. Bare ikke Maris ting :( Det var en noget slukøret og i øvrigt stiktosset pige, der denne gang skældte guiden ud så det sang. Han virkede dog ret ligeglad og ville på ingen måde erkende sit ansvar. Efter en sløj frokost besluttede vi dog at lade de videre konsekvenser vente til vi kom hjem og i stedet forsøge at nyde resten af turen.

Det hjalp da vi kom ud til én af Malaysias største teplantager. Det var virkelig smukt og interessant at se en teplantage, efterfulgt af et besøg på tefabrikken. Det er faktisk et ret så avanceret stykke arbejde, der er forbundet med at producere denne, ellers så simple drik.

Teplantagen mindede om vinmarker.... Og så alligevel ikke.

Vi smagte en kop af deres Golden Blend, men Mari synes nu ikke, den smagte af noget særligt. Næ, så hellere Kusmi :) - Efterfølgende besøgte vi en sommerfugle- og reptilpark. Vi spurgte en mand, om det kunne passe, at alle skorpionerne var døde (de så virkelig døde ud!), men nej. Han kravlede ned til dem, og løftede dem op en efter en så vi kunne se, at de var sprællevende. ”De er bare kun aktive om natten – vil I holde én?”, sagde han. Pludselig var der intet ved de klamme skorpioner, der kunne skræmme Mari, så hun takkede ja. (Jacob var ret imponeret og knipsede løs med kameraet).

En gang kluddermor, der er gået helt helt galt...

Sidste stop på ruten var et besøg i en jordbærplantage. De har jordbær året rundt pga det gunstige vejr, og så er planterne tilmed hævet op fra jorden, så det er piece of cake at plukke dem. Deres jordbærmuffin og is med jordbær var nu ikke værst :)

De fine jordbær-højbede

Aftenen var dog lidt mere trist end de andre aftener, og selvom vi ellers ikke havde mistet noget, og været meget påpasselige de første 50 dages rejse, lovede vi os selv, at vi ville passe endnu mere på vores ting, på den sidste halvdel – og IKKE stole på NOGEN!

Torsdag

Endnu engang gik turen videre med bus, denne gang mod destinationen Georgetown, på øen Penang, som ligger ud for Malaysias nordlige vestkyst. Byen skulle efter sigende være Malaysias kulinariske hovedstad, så dén kunne vi jo ikke gå glip af. På hotellet fik vi et by- og madkort, der viste alle de populære retter, og hvor man kunne finde dem. Vi gik målrettet efter et sted, der serverede retten ”Penang Laksa”, som i 2011 af CNN blev kåret som verdens 7. bedste ret. Det var en fiske- og nuddelret, som (igen) smagte helt anderledes end, hvad vi ellers havde prøvet.

Det bedste var dog de peanutpandekager, som vi fandt i en bod, lige ved siden af. De kostede 2 kr., og indeholdt knuste peanuts kombineret med enten sukker, banan eller alt muligt andet. Mums! Det var godt! På vejen tilbage til hotellet prøvede vi også Penangs to ”signatur”-desserter; en sodavandsisdessert med majs og bønner som topping, og en gang grønne nudler med sukker og kokosmælk. Behøver vi sige, at vi ikke var imponerede?

Om aftenen gik vi en tur i den gamle del af byen, hvor der var festligheder i gaderne. Vi gik igennem Little India, hvor blandede toner af diverse Bollywood film og Gangnam Style lystigt forsøgte at overdøve hinanden, langs de små markedsboder.

Fredag

Efter morgenmaden på hotellet gik vi en tur rundt i den gamle og centrale del af Georgetown. Inden for en radius af bare 2 km ligger der hhv. en kristen kirke, et hinduistisk tempel, to forskellige kinesiske templer og flere moskéer. Utroligt, hvordan SÅ forskellige religiøse trosretninger kan eksistere side om side – tolerance er vist en del mere udbredt her, end i mange andre steder af verden.

En anglikansk kirke

Èn af byens flotte moskéer

Herefter stod dagen i spisekortets tegn, da det jo som nævnt er dét Georgetown er kendt for. Vores ambition var at nå igennem så mange af de anbefalede retter fra vores foodguide som muligt og til frokost fandt vi et fool stall-område og smagte et par sjove retter. Mange var mere specielle end lækre, men tarteletterne herunder smagte helt vildt godt – uden at vi ved, hvad der var i, og helt præcist kan sige, hvad de smagte af :)

Om eftermiddagen hang vi ud på en café, hvor vi bl.a. smagte Penangs berømte White Coffee, som er en meget stærk kaffedrik fra hvidristede bønner, der nærmest smagte som om, der var rom i. Da aftensmadsboderne åbnede fik vi smagt stegte østers, som de serverede i en slags omelet. Det var nu ikke så tosset (selvom det ikke ligefrem ser lækkert ud).

En nuddelret og nogle satayspyd med peanutssauce var noget af det bedre, men især stemningen omkring byens mange food stalls er helt speciel, på trods af plasticmøbler, lave hygiejnestandarder og meget lidt æstetik forbundet med serveringen.

Det meste mad koster omkring 5-10 kr. pr. portion, så selvom vi følte, at vi havde smagt rigtig mange lækre ting den dag, havde vi nærmest ikke brugt nogen penge. På trods af, at maden i Malaysia i høj grad er kombineret med hhv. kinesisk og indisk mad (som vi normalt ikke er de store fans af), fandt vi alligevel nogle interessante retter og lækre tilberedninger ind imellem.

Lørdag

Vi tog en tidlig færge fra Penang mod øen Langkawi, som kan siges at udgøre Malaysias svar på Bali. Langkawi betyder ørnen på kawi-stenen (en type marmor som øen i høj grad består af) og derfor er øens vartegn da også en kæmpestor ørn, som breder sine vinger ud over indsejlingen til øen. Meget flot velkomst-hilsen.

Ruten ”Kuala Lumpur-Cameron Highland-Penang-Langkawi” viste sig at være en populær rejserute, og ikke uden grund. Langkawi er mest kendt for natur, strand, snorkeling, og derudover en masse aktiviteter, målrettet direkte mod turister, såsom vandsport, en cablecar, et kæmpe akvarium og en masse shopping malls. Men da vi ankom til øen ved middagstid, havde vi mest lyst til bare at slappe af og nyde solen, så vi tog ud til en lækker strand vest på øen, hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen.

Vi havde lige glædet os til at nyde solnedgangen ved den smukke strand, da det pludselig begyndte at lyne og tordne og derefter småregne. Inden vi fik set os om styrtede det ned. Vi søgte læ på en malaysisk kæderestaurant og fik god og billig mad. Og snart var det tørvejr igen :) På taxaturen tilbage til hotellet fortalte den snaksaglige chauffør os en hel masse om Langkawi. Bl.a. at det nu er blevet forbudt at bryde øens marmor, fordi europæerne har taget det hele og slæbt det til Europa for at bygge kongeslotte. Så nu puster de i stedet krystal. Opfindsomme er de skam, og meget bevidst om, hvordan de bedst muligt får lokket pengene op af lommerne på øens 1,5 millioner årlige turister.

Søndag

Ca. 1 times sejllads fra Langkawi ligger en marinepark med gode snorkeling-muligheder. Eftersom vi måtte undvære Perhentian Islands, blev en tur til denne park vores bedste alternativ i Malaysia. Og det skulle vise sig at være et godt plaster på såret. Der var mange turister med på turen, men de blev, af uransagelige årsager, på den ene ud af de to strande, som øen bestod af. Vi havde derfor stort set den anden super lækre strand for os selv, hele dagen. Hvor heldig kan man være??

Udover en masse flotte farvestrålende fisk, så vi små hajer, og én stor. Den var vel omkring 150 cm lang og svømmede lige forbi Mari. Et par franskmænd var så ”heldige” at den blottede tænder for dem, og de fór forskrækkede op på stranden!